Ressourcekortlægning er en detaljeret undersøgelse af en bygning og ofte set i sammenhæng med en nedrivning. Målet er at få et overblik over hvilke materialer bygningen indeholder, og i hvor stor udstrækning disse materialer kan genbruges eller genanvendes.
Hvorfor lave en ressourcekortlægning?
En ressourcekortlægning giver en række fordele:
- Øget cirkularitet: Ved at vide hvilke materialer der er i bygningen, kan man planlægge nedrivningen, så flest mulige materialer kan genbruges eller genanvendes.
- Mindsket affald: En grundig kortlægning kan reducere mængden af affald, der skal bortskaffes.
- Miljømæssige fordele: Mindre affald og øget genbrug eller genanvendelse bidrager til at mindske miljøbelastningen, og bakker op om øget cirkularitet (link til cirkulær økonomi).
Hvad indeholder en ressourcekortlægning?
En ressourcekortlægning kan omfatte:
- Bygningsplaner og tegninger: For at få et overblik over bygningens opbygning.
- Materialeprøver: For at identificere og teste de specifikke materialer, der er brugt.
- Miljøkortlægning: For at afdække eventuelle forureninger eller farlige stoffer.
- Mængdeberegninger: For at estimere mængden af de forskellige materialer.
Hvordan bruges en ressourcekortlægning?
Resultaterne af en ressourcekortlægning bruges til at udarbejde en nedrivningsplan, hvor der tages hensyn til mulighederne for genbrug eller genanvendelse. Planen beskriver, hvordan materialerne skal adskilles og håndteres under nedrivningen.
Kort sagt: Ressourcekortlægning er et værktøj, der hjælper med at optimere nedrivningsprocessen ved at identificere og udnytte de ressourcer, der findes i en bygning. På den måde kan man minimere affaldsmængden og øge genbrugs- og genanvendelsespotentialet.