Bortskaffelse eller deponi er den sidste udvej for affald, når det hverken kan genbruges, genanvendes, komposteres eller forbrændes til energi. Det betyder, at affaldet bliver kørt til et særligt anlagt område, hvor det bliver gravet ned og dækket til.
Hvordan fungerer et deponi?
Et deponi er typisk et stort hul i jorden, der er foret med tætte materialer som ler eller plast. Affaldet bliver lagt i lag og dækket til med jord for at forhindre lugtgener, spredning af skadelige stoffer og for at mindske risikoen for brand.
Hvorfor bruger vi deponier?
Selvom deponi er den mindst ønskværdige løsning, er det stadig nødvendigt for visse typer affald. Nogle materialer er for beskidte eller for blandede til at kunne genanvendes, og andre kan være for farlige at forbrænde.
Hvilken slags affald ender på et deponi?
Affald, der ender på et deponi, kan være:
- Bygge- og anlægsaffald: Materialer, der ikke kan genanvendes.
- Farligt affald: Affald, der indeholder skadelige stoffer.
Udfordringer ved deponier
- Miljøpåvirkning: Deponier kan lække forurenende stoffer til grundvandet, og de kan producere metangas, der er en drivhusgas som holder cirka 25 gange bedre på varmen, end CO2. Og i denne sammenhæng er ’’bedre’’ negativt.
- Begrænset plads: Der er kun begrænset plads til deponier, og det er derfor vigtigt at minimere mængden af affald, der ender der.
Fremtiden for deponier
Målet er at minimere mængden af affald, der ender på deponier. Dette kan opnås ved at øge fokus på genbrug, genanvendelse, kompostering og energiudnyttelse af affald.
Kort sagt: Bortskaffelse eller deponi er den sidste udvej for affald. Selvom det er nødvendigt i nogle tilfælde, er det vigtigt at minimere mængden af affald, der ender på deponier, for at beskytte miljøet.